Vinter i Wildschönau


Wildschönau - den lille perle i Kitzbühels Alper

Rig på traditioner, natur, skønhed

I den højtliggende, solrige dal Wildschönau er der garanti for sne, og de i alt fire landsbyer Niederau, Oberau, Thierbach og Auffach byder på masser af skiløb og afslapning midt i det imponerende bjerglandskab. Her – bare en stenkast fra Kufstein - finder skisportsentusiaster og andre livsnydere et væld af muligheder.

Dalen byder på overnatningsmuligheder i alle kategorier - fra hyggelige ferielejligheder til firestjernede hoteller. I Wildschönau er ”Gæstfrihed” ikke bare et ord.  Overalt bliver man mødt af det lokale ”Griaβ di” – Velkommen – eller "Hock di her…” – Kom bare indenfor! Dalens særdeles moderate prisniveau sikrer, at ferien i Alperne med alle tænkelige faciliteter bliver overkommelig for enhver pengepung.

Wildschönaus bjergbaner - Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau

Wildschönau Skifahrer

46 bjergbaner, 145 km vidunderlige løjper, udmærkelsen ”Pistesgüesiegel” og masser af hjertevarm gæstefrihed - bjergbanerne i Wildschönau giver adgang til det hele. Det brede udvalg af pister strækker sig fra de lette løjper til børn og nybegyndere over de mere krævende bakker til hæsblæsende pister for vovehalse, der vil prøve kræfter med FIS-ruter.  Hertil kommer vidunderlige snedyner, permanente langrendsspor, en højtemporute, områder for snowboardere og naturligvis garanti for masser af sne. Vintersæsonen varer fra medio december til april.
www.schatzbergbahn.at - www.skijuwel.com

Nyheder

Skiresort Skitest 2011

Skiportalen www.skiresort.de har netop tildelt skiområdet Wildschönau fire stjerner. I testen blev Wildschönau tildelt topkarakter i kategorierne ”skiområde”, ”udvalg af pister” samt ”svævebaner og lifte” – og som samlet ski-destination for hele familien blev Wildschönau hædret med hele fem stjerner!

WildschönauCard – få gratis adgang til et væld af oplevelser allerede fra ankomsten til Wildschönau!

WildschönauCard shutter

WildschönauCard giver gæsterne masser af ferieoplevelser!
oplevelser med WildschönauCard
Enkelt og ligetil - nyd vores mange fritidsfaciliteter og få et væld af fordele og gratis oplevelser. Ud over en perlerække af gratis tilbud får du med WildschönauCard i hånden betydelige rabatter i Wildschönau-området.

Allerede ved den allerførste overnatning får du – kvit og frit – udleveret dit personlige WildschönauCard. Med kortet får du gratis adgang til:

VINTER
- Skibussen mellem Niederau og Auffach
- ”NightLiner” (natbus torsdag til lørdag) mellem Niederau og Auffach
- Vintervandringer (to gange ugentligt)
- Vandring med snesko (en gang om ugen)
- Leje af snesko
- Friluftmuseet zBach
+ Attraktive rabatter til en lang række attraktioner i Wildschönau og omegn

Få yderligere informationer om de mange tilbud her!
Og oplysninger om, hvilke attraktioner der er en del af WildschönauCard-ordningen...
Bemærk: Der tages forbehold for ændringer i program og tilbud.
Guidede tilbud (f.eks. vandringer) gælder kun for individuelle personer eller mindre grupper – i alt maks. 15 deltagere.  Der vil være begrænset mulighed for yderligere deltagere.
Begrænset mulighed for leje af udstyr.
Vi planlægger gerne særlige tilbud til større grupper!

Skiskoler – det skal være sjovt at lære!

I Wildschönau tilbyder de i alt fem skiskoler en bred vifte af kurser i skiløb, snowboarding, langrend og ”Carven” (en særlig form for slalom). Med lettilgængelig undervisning og – fremfor alt - masser af sjov, lærer man hurtigt at bevæge sig i sneen.
150 skiinstruktører står til rådighed i vintermånederne, og ud over færdigheder på ski vil man også få spændende viden om beboerne i Wildschönau, deres skikke og særheder.

På udflugt med ski

Skitour Wildschönau

Wildschönau er et af de østlige Alpers smukkeste områder, og dalen byder på et væld af muligheder for ski-udflugter på ruter af varierende længde. Et særligt populært udgangspunkt er Schönangeralm, der er tilgængeligt med bil, men også bjergstationerne Markbachjoch og Schatzbergbahn er værd at nævne. Selv ud på aftenen møder man overalt mennesker, der er taget på opdagelse med ski og lygter.

Det er meget vigtigt at opføre sig ansvarligt både på og uden for pisterne. Forhør dig altid om sneforhold og eventuelle lavinevarsler, inden du på egen hånd begiver dig på vandring i snelandskabet.

Langrend

Langlaufen Wildschönau

Langrend er både sundt og smart, og det er ikke underligt, at flere og flere vælger netop langrend som yndlingssport. Hele 50 km klassiske langrendsruter og mere avancerede stier fører rundt i den naturskønne dal. De mange ruter er tilgængelige fra december og frem til marts.

På vandring med snesko

Schneeschuhwandern Wildschönau 222

Ingen, der kan lide at vandre, bør snyde sig selv for en vintervandring med snesko. Når man bevæger sig i Wildschönaus klare, rene luft i de afsondrede tyrolske bjerge, er vandring med snesko en vidunderlig naturoplevelse.
Turistkontoret tilbyder hver uge særlige guidede udflugter for både nybegyndere og let-øvede.
Med WildschönauCardet kan man i sportsbutikkerne gratis låne både snesko og de tilhørende stave.
Både guidede ture og snesko er en del af WildschönauCard!

Vintervandring

Kirche Thierbach

Vintervandringer bliver mere og mere populært – ikke kun for dem, der lader skiene blive hjemme, men også som et glædeligt alternativt til livet på løjperne.

Gå på opdagelse i det naturskønne Wildschönau ad de i alt 40 km præparerede vintervandreruter - i grupper med guide eller på egen hånd.  Kom helt tæt på naturen, de maleriske gårde og nyd det sneklædte landskab eller tag turen op ad bjerget. Overalt i den højtliggende dal finder man mageløse oplevelser
Guidede ture er en del af WildschönauCard.

Sjov på kælk

Wildschönau Rodel 024

Ingen vinterferie uden kælketure! Uanset om man vælger den fem km lange kælkebane fra Schatzbergbahn, naturkælkebakken fra Schatzberg til Thierbach eller kælker om natten ved Roggenboden – er der garanti for sjove oplevelser.
Kælkeudlejning findes i alle sportsbutikker i Wildschönau!

Der er noget på færde…

Wildschönau Schneeschlacht 06

Gennem hele vinteren giver et væld af aktiviteter masser af muligheder for en varieret ferie – se yderligere information i Aktivitetskalenderen. Her finder man højdepunkter som f.eks. ”Skiopening”, fyrværkeriet 1. januar og ”Skifinale” – men det er i høj grad også de mange mindre begivenheder, der giver Wildschönau sin helt særlige charme.
Se Aktivitetskalenderen her

Velkommen - Wildschönau er altid inden for rækkevidde

Wildschönau Skipiste Gern 018

Sådan finder du os!
Wildschönau ligger ca. 150 km syd for München mod Inn-dalen, halvvejs mellem den bayerske grænse og Alpe-byen Innsbruck. Man kommer let frem til den højtliggende dal via motorvejen München-Rosenheim-Kufstein. Fra frakørselen Wörgl-Ost er der kun 6 km ad Wildschönau-landevejen og bjerget Wörgler. Wildschönau ligger også tæt ved en række fly- og togforbindelser f.eks. Wörgl (7 km), Innsbruck (70 km), München (150 km) eller Salzburg (100 km).

WildschönauCard Winter

Det er muligt at booke ferien i Wildschönau fra en lang række booking platforme – eller kontakt nedenstående adresse og få et tilbud tilsendt i løbet af ganske kort tid.

Forespørgselsformular

Kontakt Wildschönau Turistbureau
Hauserweg, Oberau 337
A-6311 Wildschönau Tyrol
E-mail: info@wildschoenau.com
www.wildschoenau.com

Nyttige links:
www.schatzbergbahn.at
www.facebook.com / wildschoenau.tirol

Skitour.dk - skiferie i Wildschönau for alle!

Skitour.dk tilbyder et stort udbud af skirejser til det skønne Wildschönau. Skitour.dk har et godt og varieret udvalg af indkvartering i Wildschönau. Skitour.dk har hver vinter mange tilfredse gæster i Wildschönau - både individuelle, familier og grupper. Vi har lavet rejser til Wildschönau siden 2005 - sommer og vinter. Skitour.dk tilbyder rejser for såvel individuelle som grupper. Rigtig dejlige skiferier for familier! 1 uges ophold inkl. 6 dages liftkort koster fra kr. 2.650,-. 4 dage i privatpension med morgenmad og 3 dages liftkort tilbydes fra kun kr. 1.850,-. Ophold uge 7 inkl. ophold på gasthof med halvpension og 6 dages liftkort fra kr. 3.950,-. Priserne inkluderer altid gratis skibus om dagen samt natbus torsdag, fredag og lørdag, gratis vandreture med lokalguide, gratis vandring med snesko og lokalguide. Fri adgang til friluftsmuseum samt Østrigs flotteste træmuseum. Tillige mange gode rabatter til aktiviteter og restauranter. Se mere på www.skitour.dk, send en mail på info@rejserog.dk eller ring til bureauet på tlf. 28262266.

Mehr zum Thema

Sommer Wildschönau

Sommer Wildschönau

Video